Microturn
”Microturn på 1925m² inkl. eksterne bygninger: Skiller sig ud som en unik leverandør af komplekse mikroemner. Virksomheden har et klart fokus på udvikling af mikro emner og producerer dele til høreapparater, ure og medicinske redskaber for high-tech industrien. I mange tilfælde er Microturn den eneste leverandør på det nordiske marked som er i stand til at producere komplekse emner med en diameter på helt ned til 0.1 mm. Virksomheden har specialiseret sig i vanvittigt små dimensioner, særlige materialer og ekstrem præcision. Microturns motto:The devil is in the detail”

Ved indledende møder med bygherre, blev dagslys og ønsket om en meget transparent bygning, fremhævet som meget vigtige parametre. Microturn producerer mikroskopiske emner i ufattelig præcision og de avancerede drejemaskiner kører 24-7. Dagslyset skulle være meget tilgængeligt uden at forstyrre de elektroniske displays på  de mange maskiner.

Løsningen blev et meget langt vinduesbånd, som strækker sig  fra administrationshjørnet i nord, og dækker hele produktionsgulvet mod vest, i kombination med lysbånd i taget. Det omkringliggende landskab trækkes derved ind i bygningen, og skaber behagelige kig indefra og ud for virksomhedens ansatte. De øverste 2/3 af bygningens facadehøjde mod øst og vest er næsten uden vinduer for primært at fungere som solafskærmning.

Samtidig og ikke mindst er der ved indvendige glasvægge og ruder skabt visuel kontakt mellem administration, kantine, entré, produktions faciliteter og sekundære  rum i lagerafsnittet.

Bygningen er skabt i tæt dialog med bygherren, i et enkelt råt materialevalg. Indvendigt fremstår vægge, lofter, spær, trapper og værn hvide mens gulvet i produktion og lager er malet gråt.

Procesventilation for produktion og lager er placeret eksternt på  gavlen mod syd. Derved er undgået et virvar af ventilationsrør på taget, hvilket bygherre heldigvis ikke ønskede. Comfort ventilation til administration er placeret indvendigt på 1.sal over administrationshjørnet, med rørføring under det støbte etagedæk, og skjult bag nedhængte gipslofter.

I administrations hjørnet er polerede betongulve, Moelven lydlameller på  udvalgte vægge og gamle industrilamper i kantinen.
Bygningen skaber et venligt og behageligt miljø for både ansatte og gæster.

Foto 3, 4, 5 og 6 af
https://www.instagram.com/by_jones/

Date
18. maj 2018
Category
Clients