Villa Skovlyst-Funder
Fakta 187m² bolig og 53m² kælder alt sammen på en 1468m² stor grund.
Længehus beliggende på skrånende grund, direkte til en sø i et område med smuk og værdiskabende skov look.
Eksisterende hus fremstod med en central entré, hvor der til venstre var adgang via split- level til forældreafdelingen nedenunder, samt børneværelser ovenpå. Hele denne afdeling af huset var succesfuldt istandsat, sågar med direkte adgang til terræn fra kælderen.
På højre side lå bryggers, køkken og spiseplads mod vejen og huset føltes opdelt af bærende skillevæg.
Kig mod søen og skoven for grundens fod, blev udslagsgivende for at skabe et dybt kig, og mere sammenhæng på tværs af huset. Sammenhæng fra forhaven mod baghaven med kig hele vejen igennem huset, til den smukke natur.
Én af de mindste tilbygninger jeg har lavet, på kun 19m², men absolut med en kæmpe forandring af eksisterende hus og rumlig oplevelse, til stor glæde for husets og dets beboere.
Indkørslen til grunden blev flyttet, således der blev mulighed for at skabe et ude miljø med fred og ro mod villavejen.
Tilbygningen på denne facade mod øst danner en lille vinkel på huset, og taget knækker op mod himlen således morgensolen lukkes mest muligt ind.
Indvendigt er både facaden fjernet i overgangen til tilbygningen og skillevæggen midt i stuen.
Derved er skabt et stort L-formet multirum, både med ophold, spiseplads og køkken. 5 forskelligt placerede Velux vinduer i multirummet, lukker lyset ind, præcis på de steder, hvor husets indre har mest behov for dette. Spisepladsen er nu midt i huset, men lige under himlen som man kan se passerer ovenover i lydloftet……
For at skabe mest mulig ude tid, til et vejrlig som er meget foranderligt, er taget mod vest løftet op og forlænget 2,6m ud over den nye træterrasse.
Dette har skabt en tættere kontakt til skovsøen og en visuel forlængelse af opholdsrummets gulv, helt ud i haven.
I det store udhæng kan placeres hængekøje eller et hænge møbel, og de lange danske sommeraftner vil synes endnu længere.
Den lille 19m² tilbygning har haft stor indflydelse på at tænke livet indefra og ud og fange kontakten til omgivelserne, for denne skønne familie.