7m² skur og 3m² væksthus i alt 10m². 2,5 meter højt. Diverse restmaterialer fra ombygning af hus anvendt, eksempelvis skiffer som vægbeklædning i væksthus og kulbrændte klinker på gulvet. Thermowood som både træbeklædning og til glasvægge i væksthus.
Hvad der blev tegnet og bygget, som et skur med et lille drivhus på gavlen, endte efter opførsel, som en slags rum til fordybelse, hygge, fred og ro.
Haveredskaberne? De nåede aldrig at flytte ind…
Rummet var simpelthen for hyggeligt, og duften af den rå krydsfiner på vægge og loft mindede én om vennernes meget besøgte ødegård i Sverige.
Vinduerne er reelt for små, for de var kun tænkt som små lys-sprækker til skuret. Nu er de pludselig befriende private, hvis man ønsker at gemme sig og være sig selv.Teenagerne elsker det, gæsterne elsker det, og ja vi som familie elsker det.
En slags anneks kan det kaldes, men er det ikke, fordi rumhøjden ikke er min. 2,3m og afstanden til skel er tættere end de tilladelige på 2,5m. Hvad er det så?
BLOT ET MEGET HYGGELIGT SKUR
Tak til Jonatan for at være i byggelære