Villa Heidelbach-Thorøe
Fakta: Klampenborg 240 m² bolig, 50 m² carport og udhus, Kolumba tegl fra Petersen Tegl, luft til vand varmepumpe og huset i energimærke A.
Godt gemt væk fra vejen, tæt ved Dyrehavsbakken ligger nu denne dejlige villa.
Stoflighed og materialitet i byggematerialerne var et ønske fra bygherren. Det kommer bl.a. til udtryk i den smukke lange Kolumba sten, som også hjælper med til at synligøre knæk og vinkler på facaderne.
Tæt sammenhæng med familiens tidligere liv i Sydafrika, og inspirationen herfra, var nogle af nøgleordene jeg blev præsenteret for da jeg mødte denne skønne bygherre første gang. Der havde ligget et lille fint hus på grunden som desværre havde måttet lade livet pga. fugt og skimmel angreb. Bygherre var efterfølgende flyttet i lejlighed og præsenterede mig for flere forskellige løsningsforslag, de havde været igennem, hvor ingen reelt udnyttede beliggenheden og potentialet. Vi blev alle enige om at starte forfra.
Byggefeltet, havde fredede Christiansholms Mose som nabo, og var tydeligt markeret, som et aflangt felt med flere knæk undervejs: Linjerne dannede både begrænsende forhold, men samtidigt og ikke mindst inspiration, for at skabe en helt anderledes bolig, med en tydelig forankring til disse usynlige grænser.
Den store grund gjorde det muligt at fokusere på en etplans villa, og med et naturligt hævet plateau at bygge på, ville det nye hus orientere sig mod den tilstødende mose, regnvandssøen og de fredede arealer. Husets indretning forholder sig til de specielle kig som er lige udenfor. Huset åbner sit indre i mange forskellige retninger, og afsluttes inderst, aller bagerst i et meget højt fællesrum (4,5m) hvor ildstedet er trukket ind i midten, lidt ligesom vikingerne gjorde i deres store fælleshuse. En ualmindelig skøn nærværende bygherre, som virkelig forstod at lytte og vise tillid, og netop derfor fik maksimal rådgivning og engagement for pengene.
Foto 6-13 af Helene Høyer Mikkelsen