Jeg er selv oprindelig fra Hobro. Det var en særlig fornøjelse et tegne og bygge projektet til én af mine tidligere skolekammerater og hans familie. Naturgrunden og udstykningen, 53 meter over Mariagerfjord havde samtidig fungeret som ”naturlegeplads” for os som drenge. Her havde vi stået på ski og bygget huler. Villaen ligger som en kikkert på grunden. Rummene orienterer sig mod den storslåede udsigt, mens gavlene diskret forhindrer direkte indkig fra naboerne. I husets ”ryg” ligger værelserne. Morgensolen fra fjorden kaster lyset helt ind i disse. Vinduer placeret som skydeskår fremhæver udsigtens potentiale indefra og ud.

Foto 1,3-7 venligst udlånt af Velfac.

Date
1. oktober 2003
Category