Limfuge fra Tec7

13. marts 2019

Limfuge fra Tec7

Tec7 mødte jeg første gang på en byggeplads for 12 år siden. Det var en belgisk tagdækker som var ved at lægge sidste hånd på et skiffertag. Flere steder, hvor det var vanskeligt at bruge kobbersøm, fugede han skifferen fast, med Tec7, som han havde med fra Belgien. Ikke én skiffer har løsnet sig i de 12 år der til dato er gået.

Sidenhen har jeg anvendt, og anbefalet produktet med dets både limende og fugende egenskaber i alle mulige situationer: Til at lime spejle fast, som fuge omkring vinduer og døre, til svindrevner mellem bygningsdele, til fliser og klinker i krævende situationer, til fodlister, eller fugen bag væghængte toiletter osv. osv….

Produktet kan lime under vand, er polymer baseret og erstatter næsten alle de steder der før blev anvendt silikone. Husk med fugemasse bør anvendes glittepind eller fugespartel, ikke fingrene der efterlader en konkav fuge. Bedste resultat opnås med Tec7 cleaner som glittemiddel.

Forhandlerliste mm. se mere på: www.tec7.dk