Massive trægulve fra Dinesen

10. oktober 2019

Massive trægulve fra Dinesen

Nogle byggematerialer skiller sig bare så meget ud, at betydningen for de rum de anvendes i, er så imødekommende anderledes, inspirerende og indtagende. Dinesens massive planker er et sådan materiale.

Et er, at plankerne tilfører en særlig dimension til rummet de lægges i, fordi skalaen er så imponerende stor for disse massive planker. Både i bredden og tykkelsen men også og ikke mindst i længden.

Massive Douglas planker på 35mm i tykkelse kan leveres hele 15m lange og vil forlænge oplevelsen af rummet de lægges i. Samtidig kan vælges hvad Dinesen kalder ”historiske planker”, planker som er koniske pga. træets tykke bund og tyndere top. Disse leveres med løs fer og lægningen foregår skiftevis top til bund. Udtrykket får dermed en helt anden dimension med direkte reference til vore historiske slotte og herregårde.

De store planker, skal langtfra anvendes kun i store rum, plankerne kan give det almindelige børneværelse, hems, væg eller opholdsrum en oplevelse helt ud over det sædvanlige.

Douglas og fyr er som at gå på fløjl, eg og ask opleves hårdere og lidt køligere.

En investering i et Dinesen gulv, er en investering i en aktie som giver overskud: Overskud mens du går på det, og lever på det, men ikke mindst overskud, hvis du beslutter at sælge din bolig og dit helt særlige gulv…

 

Se mere på: www.dinesen.com/da/