Naturskifer fra Cupa Danmark

14. juli 2019

Naturskifer fra Cupa Danmark

Naturskifer

Naturskifer er intet mindre end et vidunderligt byggemateriale, skabt af vulkansk aske og ler- aflejringer fra havets bund. Skifer er produceret over tid og tryk. Uendelig lang tid og meget stort tryk på havets bund.

Her 400-800mill år senere er havbunden blevet til bjerge, og skiferen brydes i store skiferbrud. Den smukke skifer vi ser på i filmen, kommer fra Cupa Danmark, som får den produceret i Nord Spanien, hvor blokkene håndkløves til skiferstenene der så ender på de af vores tage som er heldige.

Naturskifer er finkornet og ensfarvet hvis den skæres over. Der kan forekomme jernudtræk kaldet pyriter i skiferstene. Dette er naturligt, og uskadeligt for stenen så længe de ikke er magnetiske.

Et skifertag giver et stærkt, smukt og skarpt arkitektonisk look til dit hus. Taghældningen skal min være 20°, taget er et tungt tag og spærkonstruktionen skal naturligvis være beregnet til dette.

Taget har meget lang holdbarhed, helt op til 125 år, derfor bør undertaget være et fast undertag som rupløjede brædder med tagpap. Det giver slet ikke mening at bruge en banevare som kun holder i 30-40 år.

En dygtig blikkenslager vil normalt håndsortere stenene, således de tykkeste bruges ved tagets fod, hvor sliddet over tid er størst. I filmen har jeg valgt at vise et tag, hvor jeg bevidst ikke har fået håndsorteret skiferen nævneværdigt. Dette fordi jeg ønskede et naturligt skyggespil, fordelt over hele tagfladen, frem for en mere ensartet jævn overflade.

Bemærk materialeforskellen i foto der viser en naturskifer ved siden af en eternitskifer.

Læs mere om naturskifer fra Cupa Danmark A/S her:

https://cupadanmark.com/